Relevante bådsider:
www.yachtfokus.dk
www.botentekoop.nl
www.botenbank.nl
Efter at ha gennempløjet forskellige Hollandske bådsider, så var det tiden til at se på tingene i praksis. Turen fra Odense tager ca. 6 timer. Der er en del vejarbejde omkring Hamborg, som er lidt af en joker i forhold til at beregne køretiden. Men den mandag morgen midt i august gik det forholdsvis glat.
Ankom lige over middag til Pedro fabrikken i Zuidbroek, der ligger syd for Gronningen, (http://www.pedro-boat.nl), hvor jeg kiggede rundt i deres store hal med brugte både. De kørte på lavt blus, da det var midt i ferien.
Pedro er god kvalitet, der ligger i et fornuftigt prisleje. Mærket er anerkendt af mange danske motorbådsejere.
Alt i alt virker bådene som gedigent håndværk. Bådene er bygget i stål og fremstillet slowsailing med en cruisinghastighed på 5-7 kn. Designet er pænt og meget ordinært. Ingen sprælske overraskelser.
2nd. dagen
Startede med at besøge det lille Pikmeerværft i byen Grou.(https://www.pikmeerkruiser.nl) Et lille familiedrevet værft hvor de i øjeblikket havde 8 ansatte, der repræsenterede alle relevante faggrupper, der skal til for at bygge nye flotte kvalitetsbåde, der ligger i den øvre ende af prislejet.
Så vidt at jeg husker, så fremstiller de 8-10 både om året.